ITU Business Development
ITU Business Development A/S støtter forskere og studerende, som ønsker at udvikle nye ideer med kommercielt potentiale.
ITU Business Development A/S støtter forskere og studerende, som ønsker at udvikle nye ideer med kommercielt potentiale. Støtten kan være rådgivning, udviklingsforløb, kontakter, kontorpladser og mindre investeringer.
ITU Business Development driver ITU Startup, der er vores inkubator for ITU-studerende, der her kan få hjælp til at opstarte og udvikle egen virksomhed.
Udover rådgivning og udviklingsforløb har ITU startup en række samarbejdsaftaler, der giver studerende i inkubatoren mulighed for at modtage ekstern økonomisk og juridisk rådgivning, samt gratis adgang til cloudbaseret test-, udviklings- og produktionsmiljø. I tillæg til specifik støtte til konkrete startups, arrangeres der løbende events og generelle kurser i entreprenørskab.
Følg ITU Startups Linkedin-side og bliv opdateret ift. events, kurser samt øvrige tilbud.
Læs mere om ITU Startup
ITU udklækker mange iværksættere
Mange nye virksomheder er udsprunget fra IT-Universitetet. De fleste er startet af studerende, mens godt en håndfuld succesfulde virksomheder er startet af tidligere ansatte, for eksempel Configit, Serious Games Interactive, Monsenso, Flow Robotics samt Write with LAIKA. Virksomhederne er alle gode eksempler på, hvordan forskning fra ITU kan bringes i anvendelse og skabe værdi, både for forskerne selv og for samfundet.
ITU Business Development har et stærkt netværk både til de studerende på IT-Universitetet og til de centrale aktører i det danske start-up miljø.
Kontakt
For mere information om ITU Business Development og muligheder for et eventuelt samarbejde, er du velkommen til at tage kontakt til Nikolaj Oppermann på nopp@itu.dk.