Korte kurser:ITU Professional Courses
På den 3-årige bacheloruddannelse (BSc) i Digital Design og Interaktive Teknologier, skal du arbejde med design af digitale teknologier – både teoretisk og praktisk. Du får indblik i forholdet mellem mennesker og interaktive digitale teknologier, og hvordan disse teknologier påvirker vores liv og samfund.
Vi anvender digitale medier og teknologier overalt i vores hverdags- og arbejdsliv. På uddannelsen kommer du til at beskæftige dig med design af interaktive digitale teknologier og samspillet mellem mennesker, når det medieres af digitale teknologier. Eksempelvis skal vi designe interaktive koncepter til virksomheder og organisationer. Vi skal også undersøge, hvordan den rivende udvikling af digitale teknologier og digitale medier forandrer vores samfund, og så skal vi analysere inhold i digitale data.
Et vigtigt omdrejningspunkt i uddannelsen er interaktionsdesign, som fokuserer på, hvordan vi designer ikke bare teknologien, men også måden teknologien bruges på i samspil med mennesker og i forskellige praksisser. Arbejdet med interaktionsdesign handler således om at designe digitale teknologier og tjenester, så vi alle får mest muligt ud af dem og får en god brugeroplevelse, når vi bruger dem, uanset om det er i en professionel kontekst eller i vores hverdagsliv. Du kommer også til at arbejde med forretningsstrategi igennem forskellige designopgaver.
Uddannelsen udbydes på dansk, men der indgår kurser, hvor undervisningen foregår på engelsk.
Med en bachelor i Digital Design og Interaktive Teknologier har du direkte adgang til kandidatuddannelsen i:
Mød Laura, som læser Digital Design og Interaktive Teknologier. Hun fortæller om, hvorfor hun valgte denne uddannelse, hvilke projekter man får lov at prøve kræfter med, og hvordan det er at læse på ITU.
Som studerende på bacheloruddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier skal du være interesseret i at designe digitale teknologier. Du er nysgerrig og interesseret i at designe nye og innovative teknologier i løbet af uddannelsen og de cases, som du kommer til at arbejde med i undervisningen.
IT-Universitetet er i løbende i dialog og tæt samarbejde med relevante virksomheder og udbyder herigennem projekter til de studerende. I løbet af bachelorstudiet udvikler du nye metoder og tekniske færdigheder sideløbende med, at du lærer de anvendte færdigheder inden for digital design. Gruppearbejde er en stor del af uddannelsen, så du skal være motiveret for samarbejde med andre studerende.
Overvejer du at læse en bachelor efter sommerferien? Her kan du høre tre studerende herfra sætte ord på, hvad de godt kan lide ved at læse en bachelor i it og at læse på ITU.
My name is Piotr, I am 34 years old and I am on the last straight of the software design master programme.
My name is Anna, I’m gonna spend this study week with you :) I’m on my exchange semester at ITU, so I have courses from different programs here.
Hi there! 👋🏻 I’m Martin and this week I will share a bit about what it’s like writing my master thesis on the Digital Design and Interactive Technologies program.
Good morning everybody 🌸 I hope you enjoyed your weekend, and are now ready for a new week! My name is Katrine, but some of you might know me as Katy.
Heyyyooo ITU I'm Daniel and I'm on my 2nd semester studying CS 🖥️
Goodmorning to all my fellow ITU students! ☀️ My name is Hazel, and I will be taking over the @itustudent account this week.
I’m Amalie, a 6. semester Digital Design and Interactive Technologies student and you’re stuck with me for the week👁✨
My name is Yasmin, and I will take care of you this week! I’m a 4th semester Data Science (DS) gurl and a board member in @studentcouncilitu
Goodmorning to all my fellow itu students! My name is Caroline and I will take over the itustudent account this week😍
It's time for another takeover, and this time, it's my turn! My name is Alberte, and I'm on my 2nd semester of Digital Design and Interactive Technologies (or just DDIT).
Unforgettable memories with Node Choir! #lifeatITU
Goodmorning everyone - I hope you are getting and giving a lot of hugs these days and that you are ready to begin a new week at ITU 🧚🌈 My name is Alma, I am taking over this profile to show you what inspires me…
Hvis du ikke fik var med til vores Åbent Hus d. 1. marts, kan du her se Digital Design og Interaktive Teknologiers linjeleder holde et oplæg uddannelsen, og hvad man lærer på den. Efterfølgende kan du høre en studerende fortælle om, hvorfor han valgte uddannelsen og hvordan en hverdag på ITU ser ud.
Her kan du se et eksempel på et projekt på Digital Design og Interaktive Teknologier - det giver et godt indtryk af, hvordan man arbejder på uddannelsen, og hvad man lærer.
Her kan du se, hvordan en typisk uge kan se ud, når man læser Digital Design og Interaktive Teknologier:
Bacheloruddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier er et 3-årigt fuldtidsstudium inddelt i 6 semestre. Hvert semester skal du både følge kurser og deltage i projektarbejde, så du kommer til at anvende de teorier, du lærer i praksis. Studiet afsluttes med et bachelorprojekt.
Se studieordningen for bacheloruddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier.
Digital Design og Interaktive Teknologier - introduktion (15 ECTS)
Co-design (15 ECTS)
Valgfagene og bachelorprojektet giver dig mulighed for at forme din egen profil. Du kan vælge dine valgfag blandt en række bachelorkurser på IT-Universitet eller du kan tage et valgfag på et andet dansk eller udenlandsk universitet.
Bachelorprojektet kan skrives individuelt eller i grupper.
Du kan se alle kurser, der udbydes på IT-Universitetet i kursuskataloget.
Som bachelorstuderende på IT-Universitetet gælder følgende love og bekendtgørelser:
Som bachelorprojekt lavede en lille gruppe studerende et projekt om design af sansepuder til udviklingshæmmede børn. Her førte udforskning af designmaterialer som intelligente tekstiler og digital elektronik (Arduino) til design af sanseoplevelser for børn, der har et behov for særlig sansestimulering.
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, øvelser og projektarbejde. Projektarbejde er en væsentlig del af bacheloruddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier, hvilket træner dig i at arbejde sammen med andre studerende og med eksterne virksomheder og organisationer. Desuden giver projektarbejdet og valgfagene dig mulighed for at gå i dybden med emner, du interesserer dig for, og du får således mulighed for at forme din egen profil.
Uddannelsen samarbejder med andre internationale universiteter, fx Georgia Institute of Technology (Georgia Tech) i USA, hvor du kan tilbringe et semester i løbet af uddannelsen ligesom flere kurser undervises og eksamineres på engelsk. Derudover samarbejder IT-Universitetet med erhvervslivet, og du får i løbet af uddannelsen mulighed for at samarbejde med private virksomheder og offentlig organisationer. Det betyder, at du vil arbejde med aktuelle udfordringer, og du får mulighed for at skabe dig et netværk i erhvervslivet allerede under studierne.
Følg Viktor, der læser Digitalt Design og Interaktive Teknologier på YouTube.
Ved siden af sit studie på Digitalt Design og Interaktive Teknologier laver Viktor sammen med fem medstuderende videoer til YouTube. Med sine videoer viser Viktor, hvordan han som studerende på en IT-uddannelse bruger teknologi til at lave hverdagshacks.
Følg ham og resten af Tænk i Tech på youtube.dk/tænkitech.
Læs mere om Tænk I Tech
Du har mulighed for at læse en del af din uddannelse på et udenlandsk universitet. Andet år er velegnet til et udvekslingsophold. At studere i udlandet er samtidigt en mulighed for dig, hvor du kan specialisere din uddannelse og profil og samtidig få erfaring med at arbejde i en ny kultur i et nyt land. Det tætte samarbejde med Georgia Tech er en oplagt mulighed for udveksling, men IT-Universitetet har også udvekslingsaftaler med andre universiteter rundt omkring i verden, eksempelvis:
Vi arbejder løbende på at etablere endnu flere udvekslings- og samarbejdsaftaler.
En bacheloruddannelse i Digital Design og Interaktive Teknologier giver dig den akademiske titel BSc (Bachelor of Science). Denne titel giver dig mulighed for at læse videre på en kandidatuddannelse på IT-Universitetet eller på et anden dansk eller udenlandsk universitet inden for en række samfundsvidenskabelige og teknisk-videnskabelige områder samt designområdet.
Du har direkte adgang til at læse videre på kandidatuddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier, hvor du kan specialisere dig yderligere inden for emner, du har en særlig interesse for. Du har direkte adgang i tre år (retskrav), hvis du har afsluttet din bachelor efter 1. januar 2019.
Derudover er du kvalificeret til at søge ind på kandidatuddannelsen i Digital Innovation & Management, kandidatuddannelsen i Spil (designsporet) og kandidatuddannelsen i Softwaredesign.
De kompetencer, du tilegner dig i løbet af bacheloruddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier og uddannelsens globale perspektiv, forbereder dig på en karriere både i Danmark og i udlandet. Fagene på uddannelsen hjælper dig til at udvikle dine kompetencer inden for emner, der er attraktive på et globalt arbejdsmarked. Dette er eksempelvis skandinaviske fremgangsmetoder til co-design og demokratiske medieformater og arbejdsorganisationer.
Er du interesseret i at læse på en af IT-Universitetets uddannelser, er du velkommen til at kontakte Studie- og Karrierevejledningen.
Email: studievejledningen@itu.dk
Denne side er udskrevet fra https://en.itu.dk/research/portalplaceholder?layoutfraction=top&langRef=https://pure.itu.dk/portal/da/persons-education/search.html?lastName=C&page=4