Studerende for en dag

Er du i gang med det sidste år af din gymnasiale uddannelse, eller er du lige blevet færdig? Og kunne du tænke dig at snuse til livet som studerende på en af IT-Universitetets bacheloruddannelser?

Så har du hvert semester chancen for at følge en studerende i løbet af en dag og opleve hverdagen på universitetet. Som ”Studerende for en dag” er du sammen med en af de nuværende studerende og får en fornemmelse af det faglige indhold og studiemiljøet.

Få en smagsprøve på studielivet

På dagen vil du følge den studerendes undervisning og på den måde deltage i forelæsninger og øvelsestimer, alt efter hvordan den studerendes skema ser ud. I aftaler også et tidspunkt, hvor I kan tale om uddannelserne, undervisningen og studielivet på ITU. Derudover kan du få en samtale med en studievejleder omkring ansøgning, optagelse og studievalg.

Det er muligt at følge studerende på alle bacheloruddannelserne:

Skal du med?

Det er muligt at tilmelde sig to personer til hvert besøg. Så har du en ven eller veninde, der også er interesseret i at være studerende for en dag, kan I deltage sammen.

Et besøg varer 3-4 timer, og vi byder på en kop kaffe eller en sandwich.

Tilmeld dig her

Hvordan er det at være studerende for en dag? Mød Global Business Informatics-studerende Anne Sophie og Alviya, som overvejer at søge ind på uddannelsen på ITU.

Har du brug for hjælp?

Har du spørgsmål vedrørende dit besøg? Eller vil du vide mere om uddannelsens indhold, optagelse, studieliv eller andet, er du velkommen til at kontakte Studie- og karrierevejledningen på IT-Universitetet.

Vi glæder os til at tage imod dig!