Digitalisering og forandringsledelse

Dette kursus styrker dine ledelses- og forandringskompetencer inden for digitalisering. Gennem tre dage lærer du at måle digital modenhed, lede digitale projekter og omsætte ambitioner til konkrete resultater i din virksomhed.


Står du overfor selv at skulle igangsætte en forandring i din organisation, hvor omdrejningspunktet er implementering af ny teknologi? På dette kursus får du et sæt af kompetencer der sætter dig i stand til at lede den forandringsproces.

Kurset er designet til ledere, projektledere og IT-professionelle, der står over for at iværksætte en forandringsproces. Du vil få særligt stort udbytte af kurset, hvis du arbejder med et konkret digitaliseringsprojekt, der skal realiseres. Det kunne f.eks. være automatisering af arbejdsgange eller andre former for AI understøttet teknologi. 

På kursets tre dage lærer du at styrke dine evner inden for digitalisering og implementering af digitale løsninger. Kurset omfatter konceptet “digital modenhed” og målinger, kompetenceudvikling inden for ledelse og digitale projekter samt metoder til at lede digitale forandringer. 

Du lærer at nedbryde langsigtede ambitioner i operationelle tiltag, bruge egne data til fremdrift og forankre ledelsesmæssige prioriteter. Kurset bygger på change management teorier og “Done beats perfect” bogen med praktiske eksempler. Du får konkret erfaring gennem workshops, cases og dataanalyse, som giver objektive argumenter og løsningsforslag for din organisation.

Dit udbytte: 

Kurset styrker dine ledelsesmæssige kompetencer og din succesrate med forandringsledelse og din evne til at implementere digitale løsninger. Dit konkrete udbytte vil være:

  • Forståelse for hvorfor teknologier, herunder AI og digitalisering driver forandringer i din organisation
  • Forståelse for digital modenhed og konkret kompetence i at måle din egen organisations digitale modenhedsniveau
  • Indsigt i de faktorer der skaber succes i ledelse af forandringer
  • Metoder til hvordan din langsigtede ambition brydes ned i operationelle succesfulde tiltag
  • Introduktion til hvordan du kan bruge egen data til at sikre momentum i din fremdrift og din forandringsledelse
  • Simple greb til hvordan du får succes med at forankre din ledelsesmæssige prioritet i din organisation

Din virksomheds udbytte:

Kursets indhold bygger på change management teorier samt bogen “Done beats perfect”, med konkrete eksempler på succes indenfor ledelse og digitalisering.

Din virksomhed vil bl.a. opleve at:

  • du vil fremlægge objektive argumenter via adgang til app og data, der vil give dig momentum og overbevisende argumenter for dine ledelsesmæssige dispositioner og prioriteter
  • du arbejder konkret med digital modenhed og data relateret til din egen virksomhed og din egen dagligdag, og vil komme hjem til din organisation med data og konkrete løsningsforslag
  • du udvikler et sprog til digitalisering og digital transformation, der vil give en fælles forståelse i egen organisation for de udfordringer der opleves, og de løsninger der objektivt foreslås
  • du har kompetencer til i større grad at lede digitale forandringstiltag

 

 
 

Info om kurset

Indhold og læringsmål for kursets tre dage: 

Dag 1: Digitalisering og digital transformation

  • Du får en grundlæggende forståelse teknologier og deres indvirken på organisationer
  • Teknologier i organisationer sættes i relation til digitaliseringstrappen og digital transformation
  • Indsigt i konkrete udfordringer og succesoplevelser fra andre virksomheder
  • Du præsenteres for rammeværktøjet ”de 6 byggeklodser”, som organisationer bruger til at lede succesfuld digitalisering

Læringsmål: 

  • Forståelse og indsigt i de udfordringer, muligheder og løsninger der følger med teknologiudviklingen
  • Forståelse for sammenhænge imellem forretningsarkitektur og digitalisering
  • Forståelse for digitalisering og evnen til at arbejde med rammemodellen ”de 3 digitale trappetrin” ind i din forandringsledelse

Dag 2: Digital modenhed

  • Du introduceres til modenhedsmodeller og det populære begreb ”digital modenhed”.
  • Digital modenhed kvantificeres, hvorpå det muliggør konkrete diskussioner og initiativer i plenum og i egen organisation.
  • Du får adgang til din virksomheds konkrete data, og til benchmarks som illustrerer hvordan virksomheder har succes med enkle forandringsinitiativer.  

Læringsmål:

  • Forståelse for modenhedsmodeller og dyb indsigt i digitale modenhedsmodeller og deres afgørende rolle i digitaliseringsrejsen.
  • Konkrete færdigheder og kompetencer i brugen af digitale modenhedsmodeller, med understøttelse af data, som kan anvendes til analyse af egen organisations digitale modenhed.
  • Konkret forskningsmæssig indsigt i rammemodellen ”de 6 byggeklodser” og hvordan den understøtter succesfuld digitalisering og forandringsledelse.

Dag 3: Implementering og forandringsledelse

  • Konkrete introduktioner til de mest anvendte værktøjer indenfor forandringsledelse. 
  • Diskussion om hvorfor IT og forandringsledelse er så svært, og fokus på hvordan vi kan gøre det nemt via små succeser. 
  • Definition af konkrete handlinger til dine forandringsledelses udfordringer, som du kan tage med hjem og skabe succes i egen organisation.

Læringsmål:

  • Indsigt i typer af forandringsprojekter relateret til digitalisering og i de mest anvendte forandringsledelses modeller.
  • Viden om de 6 menneskelige dimensioner, der oftest er en barriere for organisationers accept af ny teknologi
  • Viden og brug af teknologiske forståelsesrammer og hvordan du implementerer succesfuld og konkrete forandring igennem ledelse af digitalisering.
Målgruppen for dette kursus er ledere, projektledere og andre der arbejder med IT-projekter og implementering af digitale løsninger.
Kontakt ITU Professional Courses

Har du praktiske spørgsmål vedrørende tilmelding, kursusafholdelse, interesseliste og lignende så kontakt os på:

itupc@itu.dk
 
For yderligere kontaktmuligheder klik her.

Tid og sted:
Se datoer for næste kursusforløb i faktaboksen øverst på siden. Kurset afholdes på IT-Universitetet, Rued Langgardsvej 7.

Adgangskrav:
Der er ingen adgangskrav.

Detaljer:
Kurset foregår på dansk. Kurset udløser ikke ECTS-point og knytter sig ikke til IT-Universitetets øvrige uddannelser. Der er ingen eksamen, men alle deltagere får et kursusbevis, når kurset er gennemført. Alle deltagere skal selv medbringe en computer. Denne computer behøver ikke at være særlig ny, kraftig eller af en bestemt type (Windows, Mac og Linux er alle ok).

Begrænset antal pladser:
Der er et begrænset antal pladser på kurset. Pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Der er gode muligheder for at søge økonomisk støtte til efteruddannelse. Erfaringsmæssigt kan der søges op til 50.000 pr. semester afhængig af fonden. Fondene nævnt (i højre kolonne) har meget forskellige rammer, ansøgningsdeadlines, særpuljer og ansøgningsprocedurer. Derfor anbefaler vi, at du kontakter fondene for specifik vejledning og søger viden i din egen organisation i god tid, inden ansøgningsperioderne åbner.

Hos nogle fonde er det i praksis din leder, der indsender din ansøgning i fondenes digitale ansøgningssystem. Vi anbefaler derfor også, at du og din leder forbereder jer i fællesskab, da der er meget stor søgning på fondsmidlerne. Tildeles der efter ”først til mølle” kan selv de største puljer være tildelt allerede en 20-30 minutter efter ansøgningsportalen er åbnet.

Bruttolønsordning
En anden finansieringsmulighed kan være f.eks. bruttolønsordning. En af fordelene ved en bruttolønsordning er, at din skat er med til at finansiere udgiften, så det ikke bliver så dyrt, som hvis du selv skal betale for hele uddannelsen. Undersøg mulighederne i din organisation i god tid.

For offentligt ansatte kan følgende fonde være værd at undersøge:

For privat ansatte kan følgende fonde være værd at undersøge:

Hent mere inspiration, og find flere relevante informationer om fonde, legater og offentlige puljer på Legathåndbogen.dk.

Underviser: Jaweed Agha

CV

  • Ekstern lektor ved IT-Universitetet
  • Senior Management Advisor- Digital transformation of Business
  • Professor ved Zealand institute of Business and technology 
  • Ekstern lektor ved CBS (Copenhagen Business School)
  • Lektor ved Erhvervsakademi Sjælland
  • Lektor ved Copenhagen Business College
  • IT-konsulent ved Maersk

Kontakt Jaweed Agha på jaweedagha@itu.dk

Jaweed har en kandidatgrad i datalogi fra CBS og har arbejdet over 25 år inden for teknologi, forretning og organisation. Med en solid baggrund i projektledelse af IT-projekter og strategisk rådgivning om digitalisering har Jaweed også forsket intensivt i kunstig intelligens og dets anvendelse i små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Hans ekspertise afspejles tydeligt i mere end 15 års undervisning som lektor og ekstern lektor på CBS og ITU, hvor han har formidlet sin viden inden for ledelse og digitalisering.

Jaweed har ikke kun bidraget akademisk gennem undervisning, men har også skrevet bogen “donebeatsperfect”, der giver indblik i hans forståelse af det komplekse samspil mellem forretning, ledelse og digital transformation. Udover sin undervisningsrolle fungerer han som selvstændig ledelses- og digitaliseringsrådgiver, hvor han aktivt har bidraget til virksomheders digitale transformation.

Jaweed bringer dermed en unik kombination af teoretisk indsigt og praktisk erfaring til sit undervisningsarbejde, berigende studerendes forståelse af moderne forretningsdynamik.

Underviser: Kasper Witzke

CV

  • Ekstern lektor ved IT-Universitetet
  • Ejer af Kokpit Consulting
  • Digital lærings- og e-lærings udvikler 
  • +15 års ledelseserfaring med forandringsledelse og digitalisering
  • Lektor, forfatter og entrepreneur
Kontakt Kasper Witzke på kasw@itu.dk.

 

Kasper Witzke er ekstern lektor ved IT-Universitetet og ejer af Kokpit Consulting. Han har en CandMerc og en HD fra CBS og har senest gennemført et forløb omkring digital transformation på Yale. 
Kasper har 15 års ledelseserfaring med en ledelsesmæssig spidskompetence indenfor digitalisering og forandringsledelse. 

Til dagligt er Kasper ejer af Kokpit Consulting, hvis primære ydelse er at rådgive virksomheder omkring de første og sværeste trin i digitaliseringsrejsen. Kasper er forfatter til bogen ”Done beats perfect”, der er en leders guide til succesfuld digitalisering og en fortaler for, at digitalisering ikke har meget med digitalisering at gøre. Se mere på www.kokpit.dk og www.donebeatsperfect.dk.