ITU Summer University

ITU Summer University består af en pulje af sommerkurser som undervises på ITU hen over sommeren. Sommerkurserne undervises både af ITUs egne undervisere og gæsteundervisere. Som gæstestuderende og udvekslingsstuderende har du mulighed for at tage nogle af disse sommerkurser sammen med studerende fra ITU.

Hvem kan blive studerende på Summer University?

Du kan søge ind på Summer University på IT-Universitetet, hvis du i forvejen er indskrevet på en professions-bacheloruddannelse, en bacheloruddannelse eller på en kandidatuddannelse på et dansk universitet. Din faglige baggrund kan spænde over alt fra psykologi over humaniora til statskundskab og datalogi. 

Der er et begrænset antal pladser, og de fordeles efter først-til-mølle princippet, når der foreligger en gyldig ansøgning. En gyldig ansøgning består af dokumentation for adgangskravene samt en forhåndsgodkendelse.

Ansøgningsperiode

Du kan søge fra 15. november, og der er ansøgningsfrist 14. maj.

Sommerkurserne undervises i ugerne 28-31 med efterfølgende eksamen i uge 32 (reeksamen i uge 34). Ønsker du optagelse på et kursus efter ansøgningsfristen, skal du kontakte SAP@itu.dk.

Søg ind på Summer University

 

Har du brug for hjælp? Du er meget velkommen til at kontakte Studie- og Karrierevejledningen for hjælp og yderligere information.