Du har selv meldt dig ud af universitetet
Hvis du har bestået mindre end 1. studieår (60 ECTS) af den samme uddannelse, du søger om optagelse på, og selv har meldt dig ud af uddannelsen, skal du søge om optagelse igen via Optagelse.dk.
Hvis du selv har meldt dig ud på et tidspunkt, hvor du alligevel ville være blevet udmeldt af universitetet, skal du søge om genoptagelse på samme måde, som hvis universitetet allerede havde udmeldt dig (se afsnittet nedenfor).
Ansøgningfristen for genoptag med er 15. marts kl. 12.00.
Læs herunder om 5-måneders-reglen.
Universitet har udmeldt dig (kræver dispensation)
Hvis du har bestået mindre end 1. studieår (60 ECTS) af den samme uddannelse, og din tidligere indskrivning blev bragt til ophør af universitetet på grund af manglende opfyldelse af gældende studieregler (fx opbrugte prøveforsøg), skal du søge om dispensation sammen med din ansøgning.
I ansøgningen skal du beskrive hvordan dine muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedret. Vurdering af, om du har væsentligt forbedrede studiemuligheder, kan omfatte både faglige og helbredsmæssige forhold. Forholdene skal være dokumenteret.
Du skal søge om optagelse via Optagelse.dk, og vedlægge en dispensationsansøgning.
Ansøgningfristen for genoptag med dispensation er 15. marts kl. 12.00.
Læs mere under afsnittet om dispensation.
Læs herunder om 5-måneders-reglen.