Hanna Wirman undersøger hvordan spil anvendes på uventede måder

Spil er over alt – også steder, hvor man ikke regner med det. Lektor ved Digital Design på IT-Universitetet Hanna Wirman undersøger, hvordan spil anvendes til andre formål end underholdning. Fx begynder onlinespil, ifølge Hanna Wirmans forskning, at spille en større rolle ved demonstrationer og internationale konflikter.

Hanna Elina Wirman Institut for Digital Design computerspil demokrati Forskning

Skrevet 19. juni 2023 08:14 af Ditte Ørsted Johansen

Onlinespil er almindelig vis forbundet med underholdning – dog bliver spil også anvendt til mange andre formål og i usædvanlige situationer. ”Spil bliver brugt til alt muligt forskelligt og er over det hele. Også dér hvor man mindst forventer det fx i politiske protester og ved internationale konflikter,” siger Hanna Wirman, lektor ved Digital Design på ITU og medlem af Center for Digital Play.

Hanna Wirman har viet en stor del af sin karriere til forskning i onlinespil, og hvordan spil bliver brugt til andre formål, end dem de er udviklet til. I 2004 introducerede Hanna Wirman begrebet counter-play, som karakteriserer alternative måder at anvende spil på. Siden da har hun også beskæftiget sig med fankreativitet for at blive endnu klogere på, hvordan folk egentlig bruger spil.

”Spilindustrien bliver større og større, og spilsektoren bliver mere og mere specialiseret. Det er derfor helt essentielt med mere forskning i, hvordan nye spil, deres egenskaber og funktioner kan bruges – og potentielt misbruges – i forskellige situationer,” siger Hanna Wirman.

**Taktisk brug af Grand Theft Auto og Clash of Clans ved demonstrationer**

Hanna Wirmans forskningsresultater peger på, at politiske protester og internationale konflikter er to situationer, hvor spil i høj grad bliver anvendt med taktiske formål. I forbindelse med krigen i Ukraine udfører demonstranter pro-Ukrainske protester i den fiktive spilverden i Grand Theft Auto 5 Online. Spillerne tager en pause fra at stjæle biler, køre brutalt i gaderne og begå bankrøverier i spillet for i stedet at beklæde deres spilkarakterer i gult og blåt tøj og samle sig i solidaritet.

”Onlinespil faciliterer en ramme for at skabe et onlinefællesskab, hvor spillere stimler sammen i solidaritet, ligegyldigt hvor de fysisk befinder sig i verden. Protesterne inde i spillene gør det nemmere for folk at demonstrere og vise støtte til en sag, fordi man kan gøre det hjemmefra bag en skærm,” siger Hanna Wirman. Hun uddyber at spillerne, der protesterer, kan gøre det anonymt, men at mange også tager screenshots af spilprotesterne og deler på sociale medier for at skabe synlighed og opmærksomhed om sagen.

En anden taktisk måde at anvende et spil som protest er, når demonstranter bruger chatfunktionen i onlinespil til at kommunikere. I visse lande overvåges chattjenester eller også spærre myndighederne for adgang. Det kan medføre, at demonstranter tænker ud af boksen. ”Chatfunktionen i onlinespillet Clash of Clans, hvor spillere bygger landsbyer og bekriger hinanden for at skaffe afgrøder, blev angiveligt brugt under demonstrationer for kvinders rettigheder i Iran i 2022. Den iranske regering overvågende tilsyneladende andre chattjenester, så demonstranter anvendte chatfunktionen i Clash of Clans til at organisere og koordinere demonstrationerne uden om regeringen,” siger Hanna Wirman.

Kommunikation via Pokémon Go

I november 2019 barrikaderede studerende ved Hong Kong Polytechnic University sig på universitetet i protest mod Hong Kongs regering. Under de efterfølgende konfrontationer med politiet brugte de studerende onlinespillet, Pokémon Go, på deres telefoner til at kommunikere, hvor det var sikkert at gemme sig.

Teknologien bag Pokémon Go er det såkaldte augmented reality, hvor den fiktive verden i spillet er baseret på omgivelserne i den virkelig verden og den lokation, som spillerne befinder sig ved. Denne spilteknologi viste dig at være særdeles brugbar for de studerende, der skjulte sig fra politiet under belejringen. ”Mens de studerende gemte sig, tildelte de deres Pokémonfigurer navne fx ’thisissafe’ og ’pleasehelpme’. Via spillets augmented reality-teknologi kunne deres venner se, hvor de befandt sig, og om de havde brug for hjælp,” siger Hanna Wirman.

I sin “Block the Spawn Point”: Play and Games in the Hong Kong 2019 Pro-democracy Protests identificerer Hanna Wirman yderligere fire formål, som spil bliver brugt til ud over underholdning. Der er protestkunst, spilslang, modifikationer og protestspil. Alle formål, som spil bliver anvendt til, har to følgevirkninger: onlinespil faciliterer nye muligheder for demonstranter at organisere protester og samle folk, der deler samme værdier og holdninger. Derudover skaber onlinespil mulighed for at videregive informationer og det skaber større synlighed og opmærksomhed omkring sagen, der demonstreres imod.

Nye spilfunktioner stiller nye krav til spildesignere

Sammenkoblingen mellem underholdning, politiske protester og internationale konflikter illustrerer nye måder, folk anvender spil på. Ifølge Hanna Wirman vokser spilindustrien og bliver mere bredspektret, og nye spil med nye spilfunktioner bliver udviklet hele tiden. Hvis man ser det med spiludviklernes øjne, så er spillenes kerneformål at underholde. Men de nye spilfunktioner giver nye muligheder for at anvende spil på måder, vi endnu ikke kender til.

”Spiludviklere er i nogen grad nødsaget til at være på vagt over for andre potentielle formål, som spil og spilfunktioner kan anvendes til. Det er nødvendigt, at vi identificerer og undersøger potentialet for misbrug af spilfunktioner,” siger Hanna Wirman.

Mere information

Theis Duelund Jensen, presseansvarlig, +45 25 55 04 47, thej@itu.dk