Kan robotter forebygge angstanfald hos børn?

Morten Roed Frederiksen fra Computer Science på IT-Universitetet har modtaget 1,6 millioner kroner fra DFF til et forskningsprojekt, der skal gøre robotter i stand til at aflæse menneskers følelser. Målet er at skabe teknologi, der kan hjælpe bl.a. børn med angst.

Institut for DatalogiForskningkunstig intelligensrobotterMorten Roed Frederiksen

Skrevet 6. april 2022 10:46 af Theis Duelund Jensen

Når vi mennesker interagerer, tilpasser vi os automatisk hinanden og vores omgivelser. Mødes man med en ven på en propfyldt restaurant, taler man højere for at blive hørt. Hvis vennen er i dårligt humør, tilpasser man måske sit toneleje derefter. Det er sådan, vi gør os forståelige over for hinanden – ved at tilpasse os den sammenhæng vi indgår i.

Robotter og andre typer kunstig intelligens har ikke samme fintunede situationsfornemmelse. Kunstige intelligenser har svært ved at skelne mellem kontekster, fordi de modsat mennesker ikke har en indbygget evne til at fravælge unødvendige informationer. Det er derfor en udfordring inden for forskningen at gøre både algoritmer og robotter bedre til at vælge de informationer, der er relevante for at kunne tilpasse sig mennesker.

Postdoc og del af forskningsgrupperne af Robotics, Evolution, and Art og AIR på ITU, Morten Roed Frederiksen, arbejder netop på at træne kunstig intelligens til at forstå mennesker bedre. Med projektet Deep neural network based physical response prediction using correlated patterns in dynamic sensor input for adaptive robots har han sikret en bevilling på 1,6 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til et forskningsophold ved University of Southern California i USA. Her skal han efter planen arbejde på kunstig intelligens, der kan hjælpe børn, som lider af angstanfald.

Empatiske robotter
”I dag lærer man børn med angst at bruge fokusobjekter, som kan aflede opmærksomheden, når de oplever anfald. Dvs. det enkelte barn skal selv have overskud til at gøre noget for at få det bedre, og det kan være meget svært. Jeg forsker i sociale robotter, og det er oplagt at se på måder, man kan hjælpe de her børn ved hjælp af robotter og kunstig intelligens,” siger Morten Roed Frederiksen.

I USA skal Morten Roed Frederiksen arbejde sammen med Maja Mataric, som er ekspert i sociale robotter og tidligere har været med til at udvikle såkaldt ”socially assistive robots” – altså robotter, der hjælper i sociale sammenhænge – til fx børn med autisme. Målet er at lave en minirobot, børn kan gå rundt med i lommen, som opfanger tidlige signaler på et forestående angstanfald og reagerer på det.

”Vi vil se, om vi kan få en kunstig intelligens til at forstå, at en kontekst er ubehagelig for et barn. Det er første skridt i retning af forstå en social kontekst. Kan vi træne et neuralt netværk til det, er det ikke bare et stort bidrag til robotvidenskaben, det kan også bruges helt konkret til at hjælpe børn med angst,” siger forskeren.

Det datasæt, som Morten Roed Frederiksens empatiske robot skal trænes på, er i første omgang baseret på lyd. Ved at lede efter lydlige fællesnævnere i en række scenarier er planen at identificere triggere, der udløser angstanfald i forsøgspersoner.

”Tidligere forskning har vist, at kunstige intelligenser kan trænes til at forstå emotionel ladning i lyd, men der er selvfølgelig langt til at forudsige et barns følelsesmæssige respons. Jeg er spændt på at komme i gang og er glad for, at DFF ser potentialet i min idé. Bevillingen er en stor anerkendelse af mit arbejde,” siger Morten Roed Frederiksen.

Mere information