Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Hvordan er det at være studerende på ITU?
    • Kvinder i tech
    • Labs for studerende
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Studie- og karrierevejledning
    • #lifeatITU
    • Mød ITU
    • Spørg en studerende
    • Studerende for en dag
    • Studiepraktik i uge 43
    • Coding Café for kvindelige gymnasieelever
    • IT-Camp for kvindelige gymnasieelever
    • Åbent hus
    • For gymnasielærere
    • Gymnasiebesøg
    • Digital Dannelse
    • Coding Classes
  • Efteruddannelser
    • Efteruddannelser
    • Se alle efteruddannelser
    • Master i it
    • Master i it-ledelse
    • Studiestart
    • Nyhedsbrev
    • Talks om it-ledelse: ITU ESPRESSO
    • Besøg og arrangementer
    • Kontakt
    • Enkeltfagskurser
    • Om enkeltfag
    • Enkeltfagskurser på masterniveau
    • Se alle enkeltfagskurser
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Korte kurser
    • Kurser
    • Om ITU Professional Courses
    • Skræddersyede kurser for virksomheder
    • Kontakt
    • Nyhedsbrev
    • Online kurser
    • Kurser i cybersikkerhed (gratis)
  • Forskning
    • Institutter
    • Institut for Business IT
    • Institut for Datalogi
    • Institut for Digital Design
    • Forskningsgrupper og labs
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningscentre
    • Center for Digital Play
    • Center for Climate IT
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • European Blockchain Centre
    • Centre for Information Security and Trust
    • Danish Institute for IT Program Management
    • ITU Research Portal
    • Find forsker
    • Find forskning
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Ph.d.-skole
    • Om ph.d.-uddannelsen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Samarbejde om forskning
    • Licenser teknologi
    • Samarbejde om forskning
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en ErhvervsPhD
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU Startup programme
  • Om ITU
    • Om ITU
    • Presse
    • Stillinger
    • Kontakt
  • ENG
Professor efterlyser mod til at skabe et bølgeeventyr: ”Det her virker tosset, men vi går all in!”
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Professor efterlyser mod til at skabe et bølgeeventyr: ”Det her virker tosset, men vi går all in!”

Professor efterlyser mod til at skabe et bølgeeventyr: ”Det her virker tosset, men vi går all in!”

Der mangler hverken bølger eller pionerer indenfor bølgeenergi i Danmark. Professor ved IT-Universitetet, Brit Ross Winthereik, stod i spidsen for en undersøgelse af bølgeenergikulturen og giver sit bud på, hvorfor vi stadig venter på det store bølgeeventyr.

Brit Ross WinthereikForskningInstitut for Business ITClimate IT

Skrevet 3. marts 2022 10:07 af Jari Kickbusch

Havets enorme kræfter har potentiale som bæredygtig energikilde, men på trods af fire årtiers forskning og forsøg er det ikke lykkes at udnytte bølgeenergien i stor skala, hverken i Danmark eller i udlandet. Det kan betyde, at dét bølgeeventyr, som mange har ventet på, aldrig vil udspille sig, men ikke nødvendigvis. Tag som eksempel el-drevne biler. Nogle vil huske, at Danmark allerede i 1987 blev præsenteret for Ellerten; en trehjulet el-bil, som blev produceret i Randers. Den og andre samtidige el-biler kom dog ikke til at revolutionere bilmarkedet, og i de efterfølgende to-tre årtier blev ideen om eldrevne biler erklæret død mange gange. Først nu i 2020’erne er de for alvor i gang med at afløse de benzindrevne biler.

Det er dog ikke alle teknologiske koncepter, som bliver til noget, og professor på IT-Universitetet, Brit Ross Winthereik, tør hverken spå om, hvorvidt bølgeenergien nogensinde vil slå kommercielt igennem og om Danmark vil blive om centrum for et eventuelt gennembrud. Herhjemme er bølgeenergiinnovationen nemlig præget af små virksomheder og selvstændige opfindere, som indtil nu ikke har formået skabe industrielle og økonomiske succeser, som tåler sammenligning med vindenergiproducenternes.

- Jeg ved ikke, om vi kommer til at få et industrieventyr indenfor bølgeenergi i Danmark på samme måde, som vi oplevede vindeventyret. Når vi snakker bølgeenergi, kan det lige så godt være på Orkney eller et helt andet sted, som bliver centrum for kommercialiseringen. Men jeg håber da, at Danmark kommer med og vil gøre sig gældende på evne til samarbejde og vilje til grøn omstilling, fortæller hun.

Bølgernes Vestas
Brit Ross Winthereik stod spidsen for forskningsprojektet Marine Renewable Energy as Alien: Social Studies of an Emerging Technology, som undersøgte kulturen rundt om bølgekraft på henholdsvis Orkneyøerne, Island og i Nordvestjylland. Formålet med projektet var at finde innovative fællestræk, bl.a. for at blive klogere på, hvordan man skaber succes lokalt inden for vedvarende energi. Og selv om projektet blev afsluttet i 2016, følger hun stadig udviklingen indenfor vedvarende energi med stor interesse.

- Vind er jo fx en kæmpe ting der, hvor jeg kommer fra, for jeg er vokset op i nærheden af Vestas, altså der hvor det udsprang fra i Vestjylland. Så hele fortællingen om vindeventyret, og hvordan det startede, har jo ligesom været en del af min egen historie. Derudover er det interessant for mig, fordi jeg selv kommer fra et sted der defineres som udkantsområde. Og i Danmark er der en konflikt mellem center og periferi. Der er en fortælling om, at udkantsdanmark består af døde områder, og jeg havde brug for at engagere mig i noget, der kunne vise, at der er mere til den historie, for jeg ved jo, at det ikke forholder sig sådan, fortæller hun.

Definitionen af en succes
Netop fortællingerne om de teknologiske opfindelser og den innovative kultur i udkantsområderne blev central i forskningsprojektet, fordi disse ifølge Brit Ross Winthereik har stor betydning for, hvordan nye innovationer bliver udnyttet. Fx mener hun ikke, at det er realistisk, hvis politikerne og potentielle investorer forventer, at et nyt Vestas indenfor bølgeenergi pludselig vil materialisere sig. Faktisk synes hun, at der er behov for at se innovationen på området i et nyt perspektiv.

- Alle nye opfindelser indenfor energisektoren i Danmark bliver målt imod Vestas, fordi det jo er gået godt. Men med bølgekraften ved vi jo stadig ikke om det overhovedet bliver til noget, selvom opfinderiet har været i gang i mere end 40 år. Og ja; man kan godt sige, at det ikke er gået godt, fordi vi endnu ikke har set et nyt Vestas, men man kunne også vende det lidt om og sige, at det er en succes, at vi har så mange bølgeenergikoncepter under udvikling. Det kommer jo an på, hvilket tidsperspektiv man arbejder i og på hele definitionen af, hvad en succes egentlig er. På en måde er det jo en succes, at der i dag er et vækstlag, og at de mennesker, som arbejder med bølgeenergi stædigt klør på, men om det bliver et industrieventyr, ved ingen endnu. Og det er den usikkerhed, som man politisk skal forholde sig til. Man skal prøve at finde ud af, hvilke mekanismer, som skal bringes i spil for, for man kommer et eller andet sted hen i stedet for bare at forvente, at der dukker en ny Elon Musk op i morgen, siger hun.

Det svære samarbejde
I en tid, hvor energisektoren er i fokus både som politisk magtfaktor og i forhold til at takle klimaudfordringerne er Marine Renewable Energy as Alien: Social Studies of an Emerging Technology højaktuelt. Konklusionen på projektet rummer ikke nogen entydig løsning på, hvordan man skaber et bølgeeventyr i Danmark, men består af en masse mindre analyser, som samlet set fortæller, at sammenspillet mellem opfinderne, politikerne og virksomhederne kunne blive mere frugtbart, vurderer Brit Ross Winthereik:

- Opfinderne har haft svært ved at samarbejde, og politisk set har man været ret afventende, fordi man ikke har kunnet se et gryende Sillicon Valley eller Vestas. Det samme gælder erhvervslivet. Og selv hvis nogen skulle ønske at investere i dansk bølgeenergi, vil det være svært at beslutte, hvem og hvad der skulle investeres i. For der er kun meget begrænset samarbejde mellem opfinderne, og de er ikke organiserede. Det kan være svært at vurdere, hvem der har de bedste odds, siger hun og fortsætter:

- Jeg tror, at et bølgeeventyr i Danmark vil starte med, at der er nogle mennesker i Danmark, som har magt og mod til at sige: Det her virker tosset, men vi går all in. Vi vil være de første, og så finder vi ud af, hvad der skal til. Og vi vil holde fast, og så selv om det ikke lige går så godt de første fem år, slutter hun.

Brit Ross Winthereik har sammen med kollegaerne James Maguire og Laura Watts redigeret bogen Energy Worlds in Experiment, som udkom i 2021. Bogen består af selvstændige kapitler, hvor 20 forskere fra hele verden reflekterer over politik og praksis i energisektoren med fokus på vedvarende energi.

Energy Worlds in Experiment kan downloades gratis som PDF eller købes som paperback på forlaget Mattering Press.

Nyheder

Tårnhøj stigning i kvote 2-ansøgninger til IT-Universitetet

Tårnhøj stigning i kvote 2-ansøgninger til IT-Universitetet

17. marts 2023

IT-Universitetet oplever igen i år en bemærkelsesværdig stigning i antallet af kvote 2-ansøgninger til bacheloruddannelserne. Samlet set har ITU modtaget 13 procent flere ansøgninger end i 2022, og særligt uddannelserne Data Science og Digital Design og Interaktive Teknologier er årets store højdespringere.

Udfordrer deepfake-videoer tilliden til information online?

Udfordrer deepfake-videoer tilliden til information online?

7. marts 2023

Deepfakes – realistisk udseende fingerede lyd- og billedoptagelser, der forestiller rigtige personer – kan være med til at øge spredningen af desinformation på nettet, men det er endnu sparsomt med forskning i fænomenet og dets konsekvenser. Et nyt forskningsprojekt udarbejdet af IT-Universitetets Human-Centered Data Science-gruppe vil tackle problemet.

Professorportræt: Claus Brabrand har viet sin karriere til at forstå undervisningens mekanik

Professorportræt: Claus Brabrand har viet sin karriere til at forstå undervisningens mekanik

6. marts 2023

D. 23. marts præsenterer leder af Center for Computing Education Research (CCER) og professor i datalogi på IT-Universitet Claus Brabrand sin tiltrædelsesforelæsning. Claus Brabrand har i løbet af de sidste tyve år forsket i undervisning og er i dag en autoritet på området. Forelæsningen finder sted kl. 14 i Auditorium 0.

Markant stigning i ansøgere til IT-Universitetets kandidatuddannelser

Markant stigning i ansøgere til IT-Universitetets kandidatuddannelser

2. marts 2023

D. 1. marts var sidste ansøgningsfrist for optag på kandidatuddannelser, og ITU noterer sig en fremgang i antallet af ansøgere på 22 pct. sammenlignet med sidste år. ”Tallene afspejler, at ITU-kandidater er meget eftertragtede på arbejdsmarkedet, og at vi har et uddannelsesmiljø i verdensklasse,” siger rektor Per Bruun Brockhoff.

ITU's webserver mål for cyberangreb, ingen skader på systemet

ITU's webserver mål for cyberangreb, ingen skader på systemet

28. februar 2023

Torsdag d. 23. februar var ITU’s webserver mål for et cyberangreb. Serveren var som følge af angrebet kortvarigt offline, men systemets integritet er fortsat intakt.

ITU-forskere skal overvåge og rapportere ulovlig hadtale på sociale medier

ITU-forskere skal overvåge og rapportere ulovlig hadtale på sociale medier

27. februar 2023

Sociale medier er ifølge EU-lovgivning forpligtede til at fjerne ulovligt indhold – herunder hadtale – men i Danmark har man ikke overvåget platformene siden 2018. Nu har forskere bag et nyt projekt med midler fra EU og med base på IT-Universitetet i København påtaget sig opgaven.

Ambitiøst EU-støttet robotforskningsprojekt skal sikre bæredygtig fødevarehåndtering

Ambitiøst EU-støttet robotforskningsprojekt skal sikre bæredygtig fødevarehåndtering

20. februar 2023

Det EU-støttede MOZART-projekt undersøger, hvordan moderne robotteknologi og systemløsninger kan drive fødevareindustrien i en mere økonomisk, social og miljømæssigt bæredygtig retning. Projektet er koordineret af professor Kasper Støy fra IT-Universitetet.

Nyt samarbejde med industrien skal gøre cybersikkerhedssoftware mere brugervenligt

Nyt samarbejde med industrien skal gøre cybersikkerhedssoftware mere brugervenligt

9. februar 2023

Cyberangreb sker sideløbende over flere fronter, men cybersikkerhedssoftware mangler brugervenliget interface til at håndtere truslerne. Et nyt samarbejde mellem to cybersikkerhedsfirmaer og Daniel Cermak-Sassenrath fra Digital Design på IT-Universitetet skal afhjælpe problemet.

Nyt ansigt på ITU skal være med til at bygge ”dansk ambassade for kunstig intelligens”

Nyt ansigt på ITU skal være med til at bygge ”dansk ambassade for kunstig intelligens”

3. februar 2023

Lektor i datalogi Toine Bogers startede 1. januar på IT-Universitetet i København. Ved siden af sit arbejde som lektor fungerer han også som Chief Scientific Officer i Pioneer Centre for AI – et samarbejde mellem fem danske universiteter – der skal skabe og understøtte grundforskning i kunstig intelligens.

ITU-forskere dokumenterer tårnhøjt behov for mental sundhedspleje blandt flygtninge

ITU-forskere dokumenterer tårnhøjt behov for mental sundhedspleje blandt flygtninge

2. februar 2023

Et forskerhold fra IT-Universitetet i København har udviklet en applikation, som kan bruges til at dokumentere behovet for sundhedspleje blandt flygtninge. Applikationen er nu blevet testet i flygtningelejren, Zaatari, som huser 80.000 syrere i den golde jordanske ørken.

Forskere og eksperter viser vejen til en inkluderende digitalisering

Forskere og eksperter viser vejen til en inkluderende digitalisering

27. januar 2023

35 forskere, eksperter og repræsentanter for organisationer har underskrevet en vision, som skal understøtte en mere inkluderende digitalisering af den offentlige sektor. Visionen er et resultatet af konferencen, Welfare after Digitalization, som IT-Universitetets Center for Digital Velfærd var vært for.

Radu-Cristian Curticapean sikrer midler fra Villum Fonden til forskning i beregningsmæssige problemer

Radu-Cristian Curticapean sikrer midler fra Villum Fonden til forskning i beregningsmæssige problemer

24. januar 2023

I år får 22 forskertalenter inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning tilsammen 126 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator-program. En af dem, der i år er sluppet gennem nåleøjet, er lektor i datalogi på IT-Universitetet, Radu-Cristian Curticapean, som har sikret 3 millioner kroner til forskning inden for teoretisk datalogi.

Angående sag om identiske eksamenssæt

Angående sag om identiske eksamenssæt

13. januar 2023

Studerende, der i forbindelse med kurset Security 1 aflagde eksamen d. 22. december sidste år, blev præsenteret for et eksamenssæt identisk med det foregående års eksamenssæt. Universitetets ledelse undersøger pt. sagens omfang.

Studie: Mere transparens vil kunne formodentlig styrke smitteopsporingen

Studie: Mere transparens vil kunne formodentlig styrke smitteopsporingen

21. december 2022

Forskere fra IT-Universitetet har undersøgt brugen af smitteopsporings-applikationer i fire lande, og de kan konkludere, at mange har fravalgt at deltage i den digitale opsporing pga. bekymring over beskyttelsen af deres private data. Studiet, som er blevet offentliggjort i det anerkendte datalogiske medie, ACM, kan vise sig værdifuldt i bekæmpelsen af fremtidige pandemier.

ITU-forsker modtager bevilling til udvikling af kvante-inspirerede algoritmer

ITU-forsker modtager bevilling til udvikling af kvante-inspirerede algoritmer

19. december 2022

Lektor på IT-Universitetet i København, Michael Kastoryano, er blevet tildelt fem millioner kroner fra Carlsbergfonden til udvikling af kvante-inspirerede algoritmer.

ITU-datalog modtager bevilling til at optimere maskinlæringsmodeller på små enheder

ITU-datalog modtager bevilling til at optimere maskinlæringsmodeller på små enheder

16. december 2022

Lektor i datalogi på IT-Universitetet i København, Pınar Tözün, har modtaget 2,7 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at udvikle nye mekanismer, der kan optimere databehandling på små hardware-enheder.

ITU-forsker sikrer midler fra Det Europæiske Forskningsråd til at udvikle kreativ AI

ITU-forsker sikrer midler fra Det Europæiske Forskningsråd til at udvikle kreativ AI

14. december 2022

Professor Sebastian Risi fra IT-Universitetet i Københavns Institut for Digital Design har modtaget en bevilling på 14,8 millioner kroner til at udvikle kunstig intelligens, som er i stand til at tilpasse sig uforudsete omstændigheder. Målet er at forløse mere af automatiseringens enorme potentiale.

Spinout-virksomheden LAIKA hjælper forfattere over skriveblokaden

Spinout-virksomheden LAIKA hjælper forfattere over skriveblokaden

9. december 2022

Lektor på IT-Universitetet, Martin Pichlmair, står bag udviklingen af LAIKA – et redskab baseret på kunstig intelligens, der agerer skrivemakker for forfattere, der kæmper med at finde inspirationen. Projektet er i samarbejde med ITU Business Unit netop lanceret som spinoutvirksomhed.

Forskningsprojekt om internetvalg i Grønland skal give bedre beslutningsgrundlag

Forskningsprojekt om internetvalg i Grønland skal give bedre beslutningsgrundlag

7. december 2022

Et forskningsprojekt, som har til formål at undersøge, hvorvidt man kan skabe et tillidsvækkende internetvalg i Grønland, er nu blevet delt i to, således at IT-Universitetets forskere kan arbejde uafhængigt af kommercielle interesser.

Kan sikkerhedsproblemerne i Whatsapp løses?

Kan sikkerhedsproblemerne i Whatsapp løses?

29. november 2022

Verdens mest brugte beskedapplikation, Whatsapp, er blevet kritiseret for at have store sikkerhedsproblemer. Nu vil forskere fra IT-Universitetet udvikle en metode, som kan hjælpe tech-virksomhederne og deres udviklere med at sikre, at behandlingen af brugernes data sker som tilsigtet.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53

Denne side er udskrevet fra https://en.itu.dk/