Podcast om digital velfærd: Ældre dame hackede lyset i smart seniorbolig
Kan samfundets udsatte være sociale online, og kan vi bruge digitale teknologier til at løfte velfærdsopgaver? Marika Sabroe, projektleder i Landsforeningen af Væresteder, og Sisse Finken, lektor ved IT-Universitetet, diskuterer muligheder og begrænsninger i Center for Digital Velfærd’s podcast.
Institut for Business ITForskningældredigital inklusion
Skrevet 1. november 2021 10:24 af Jari Kickbusch
De sociale omvæltninger var enorme, da samfundet lukkede ned pga. af Corona-pandemien, ikke mindst for samfundets i forvejen udsatte borgere. I Center for Digital Velfærd’s podcastafsnit Digitale medborgere og data-spøgelser har værten Anders Kjærulff sat Marika Sabroe i stævne. Hun er projektleder for Landsforeningen af Væresteder’s program 'Konstruktive Fællesskaber', hvor hun lavede et online-fællesskab for værestedernes brugere under nedlukningerne. På trods af, at mange brugere havde problemer med at bruge de digitale applikationer, blev online-fællesskabet en så stor succes, at mange af brugerne ønsker, at det skal fortsætte.
Hvad er digital velfærd?
Marika Sabroe og Anders Kjærulff får selskab af lektor ved IT-Universitetet, Sisse Finken, til en mere generel diskussion om brugen af digitale teknologier til at løfte velfærdsopgaver. Sisse Finken har lavet feltstudier i nogle såkaldte ”smartboliger” for seniorer i Norge, dvs. boliger hvor der i vid udstrækninger bruges digitale teknologier til at støtte beboerne. Hun argumenterer for, at teknologierne skal ses i de komplekse sammenhænge, som de indgår i, og at intentionerne med teknologien ikke altid opleves en til en af brugerne. Fx måtte en af de kvindelige beboere tænke kreativt for at kunne leve med det ”smarte lys”, som bl.a. skulle støtte hende ved at tænde automatisk, hvis hun skulle på toiletbesøg om natten:
- Det var sådan, at nogle gange om natten, hvis hun bevægede sig det mindste eller var lidt højlydt, så blev lyset simpelthen tændt i hele lejligheden. Og det var jo ligesom ikke det, der var meningen. Så hun skulle op og hele vejen ind i stuen for at slukke det. Og forestil dig at skulle op ad en seng midt om natten som ældre menneske. Det er ikke let. Og så skulle hun gå tilbage igen i mørke, når hun havde slukket det … men hun havde fundet ud af at arbejde rundt omkring teknologien, faktisk hackede hun den, hvis man skal bruge sådan et ungdommeligt udtryk, ved at putte sølvpapir på sensorerne. Så blev hele funktionen blokeret, men hun kunne i det mindste sove igennem om natten, fortæller Sisse Finken, som ikke tror, at digitale løsninger altid er svaret på ønskerne om at lave billigere og bedre velfærd:
- Der er noget arbejde, som kan være dyrt, men som skal være til stede for, at vi kan give det til borgerne, som de skal have. Det er ikke bare noget med, at nu sætter vi en teknologi ind, og så skal vi nok spare nogle penge, og så bliver alt godt, fortæller hun.
Digitale spøgelser
Sidst i afsnittet handler det om digitale spøgelser, som er en betegnelse, der dækker over data, som nok eksisterer og påvirker os, men som vi ikke kan indsamle. Anders Kjærulff taler med adjunkt på IT-Universitetet, Katrine Meldgaard Kjær, og postdoc fra Malmö Universitet, Line Henriksen, om digitale spøgelser som et grundvilkår for forskere.
Hør podcasten her på Soundcloud