Lars Frelle-Petersen og Kristine Stenhuus bliver medlemmer af ITU’s bestyrelse
IT-Universitetets udpegningsorgan har udpeget Kristine Stenhuus, Vice President i NNIT, og Lars Frelle-Petersen, direktør i Dansk Industri, til nye eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse.
Om ITU
Skrevet 13. juli 2018 08:39 af Louise Eltard-Larsen
Et enigt udpegningsorgan har på baggrund af et åbent opslag udpeget Kristine Stenhuus og Lars Frelle-Petersen til de to eksterne pladser i bestyrelsen, der bliver ledige den 1. oktober 2018.
Kristine Stenhuus og Lars Frelle-Petersen afløser Jørgen Lindegaard og Annette Stausholm, som begge pr. 1. oktober 2018 udtræder af bestyrelsen efter deres maksimale periode på otte år.
”Jeg glæder mig over, at universitetets bestyrelse får to nye medlemmer med stor indsigt i den digitale udvikling og de behov, som det danske samfund har for it-uddannelser og it–forskning. Jeg ser frem til at samarbejde med dem begge og den øvrige bestyrelse om at realisere IT-Universitetets strategi samt styrke og udvikle universitetet,” siger formand for IT-Universitetets bestyrelse, Maria Rørbye Rønn.
Bestyrelsen består pr. 1. oktober 2018 af:
Maria Rørbye Rønn, Generaldirektør, DR
Kristine Stenhuus, Vice President, NNIT
Lars Frelle-Petersen, direktør i Dansk Industri
Lars Mathiesen, Direktør, Frost Management
David Basin, Professor, Department of Computer Science, ETH, Zürich
Irina Shklovski, lektor, IT-Universitetet
Susan Skriver Gandrup, AC-vejleder, IT-Universitetet
Emma Arfelt Kock, kandidatstuderende, IT-Universitetet
Liam Phan Asmussen, bachelorstuderende, IT-Universitete
Camilla Rosengaard, kommunikationschef, telefon 4049 3601, email camr@itu.dk