Skip to main content ITU
Logo
  • Uddannelser
    • Bachelor
    • BSc i Global Business Informatics
    • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • BSc i Softwareudvikling
    • BSc i Data Science
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på bachelorniveau
    • ITU Summer University på bachelorniveau
    • Kandidat
    • MSc i Digital Innovation & Management
    • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
    • MSc i Softwaredesign
    • MSc i Data Science
    • MSc i Datalogi
    • MSc i Spil
    • Sådan søger du ind
    • Gæstestuderende på kandidatniveau
    • ITU Summer University på kandidatniveau
    • Studieliv
    • Hvordan er det at være studerende på ITU?
    • Kvinder i tech
    • Labs for studerende
    • Studenterorganisationer
    • Studiestart
    • Studie- og karrierevejledning
    • #lifeatITU
    • Mød ITU
    • Spørg en studerende
    • Studerende for en dag
    • Studiepraktik i uge 43
    • Coding Café for kvindelige gymnasieelever
    • IT-Camp for kvindelige gymnasieelever
    • Åbent hus
    • For gymnasielærere
    • Gymnasiebesøg
    • Digital Dannelse
    • Coding Classes
  • Efteruddannelser
    • Efteruddannelser
    • Se alle efteruddannelser
    • Master i it
    • Master i it-ledelse
    • Studiestart
    • Nyhedsbrev
    • Talks om it-ledelse: ITU ESPRESSO
    • Besøg og arrangementer
    • Kontakt
    • Enkeltfagskurser
    • Om enkeltfag
    • Enkeltfagskurser på masterniveau
    • Se alle enkeltfagskurser
    • Summer University
    • Nyhedsbrev
    • Kontakt
    • Korte kurser
    • Kurser
    • Om ITU Professional Courses
    • Skræddersyede kurser for virksomheder
    • Kontakt
    • Nyhedsbrev
    • Online kurser
    • Kurser i cybersikkerhed (gratis)
  • Forskning
    • Institutter
    • Institut for Business IT
    • Institut for Datalogi
    • Institut for Digital Design
    • Forskningsgrupper og labs
    • Forskningsgrupper
    • Labs
    • Forskningscentre
    • Center for Digital Play
    • Center for Climate IT
    • Center for Computing Education Research
    • Center for Digital Velfærd
    • European Blockchain Centre
    • Centre for Information Security and Trust
    • Danish Institute for IT Program Management
    • ITU Research Portal
    • Find forsker
    • Find forskning
    • Forskningsetik og -integritet
    • God forskningspraksis
    • Tekniske rapporter
    • Tekniske rapporter
    • Ph.d.-skole
    • Om ph.d.-uddannelsen
    • Ph.d.-kurser
    • Ph.d.-forsvar
  • Erhvervssamarbejde
    • Samarbejde med Studerende
    • Projektsamarbejde
    • Projektmarked
    • Studiejob
    • Projektopslag
    • Job- og projektbank
    • Employer Branding
    • IT Match Making
    • Sådan ansætter du en ITU'er
    • Lav opslag i Jobbanken
    • Samarbejde om forskning
    • Licenser teknologi
    • Samarbejde om forskning
    • ErhvervsPhD
    • Ansæt en ErhvervsPhD
    • Innovation og iværksætteri
    • ITU Business Development
    • ITU Startup
    • CSSME
  • Om ITU
    • Om ITU
    • Presse
    • Stillinger
    • Kontakt
  • ENG
Digital transformation: Succes med projekter vurderes forkert
ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Digital transformation: Succes med projekter vurderes forkert

Digital transformation: Succes med projekter vurderes forkert

Organisationer baserer ofte bedømmelsen af, om et it-projekt er rigtigt eller forkert på en ubevidst brug af fundamentale mekanismer. Lektor på IT-Universitetet, Arisa Shollo, opfordrer organisationer til at blive mere opmærksomme på hvilke type mekanismer, de bruger i udvælgelsen af projekter, da mekanismerne baner vejen for forskellige typer projekter og blokerer vejen for andre. Projekter indenfor digital transformation vil sjældent blive udvalgt i organisationer styret af business cases og en tankegang om cost benefit.

EfteruddannelseInstitut for Business ITforretninginnovationledelseArisa Shollo

Skrevet 19. september 2017 19:26 af Ninna Gandrup

»

Men organisationer bør undersøge, hvor disse vurderinger kommer fra, og hvilke typer projekter og følgelig organisationer, de baner vejen for.

Arisa Shollo, lektor på IT-Universitetet og underviser på kurset It-projektledelse og porteføljestyring

«

- De fleste organisationer baserer vurderinger af projekter på forskellige mekanismer, såsom business cases, personlige netværk, eksperter og så videre. Men organisationer bør undersøge, hvor disse vurderinger kommer fra, og hvilke typer projekter og følgelig organisationer, de baner vejen for, siger Arisa Shollo.

Business casen som mekanisme kan ikke stå alene
Mange organisationer kræver en business case, før et projekt kan starte op. Men ifølge Arisa Shollo kan business casen ikke stå alene, når man skal vurdere udvælgelsen eller succesen af et projekt.

- Hvad betyder det at have et godt eller et rigtigt projekt? Hvor kommer denne vurdering fra? Er det et spørgsmål om strategi, holdning eller behov? Der bør være et større fokus på, hvor disse vurderinger kommer fra og hvilke mekanismer, der former dem. Du kan ikke vurdere succes ud fra en enkeltstående mekanisme, i stedet er du nødt til at reflektere over forskellige mekanismer og være bevist om, hvilke projekter disse mekanismer skaber plads til. Alle bruger mekanismer og alle mekanismer har implikationer, siger Arisa Shollo og forklarer de mest anvendte mekanismer for vurdering af projekter startende med business casen:

»

Business casen former ideen om et finansielt fornuftigt projekt i forhold til cost-benefit analyse og cost-benefit ratio. Virksomheden bliver nødt til at vurdere i hvor høj grad, den ønsker at basere udvælgelse og evaluering af projekter på en unidimensional skala.

Arisa Shollo, lektor på IT-Universitetet og underviser på kurset It-projektledelse og porteføljestyring

«

- Business casen former ideen om et finansielt fornuftigt projekt i forhold til cost-benefit analyse og cost-benefit ratio. Virksomheden bliver nødt til at vurdere i hvor høj grad, den ønsker at basere udvælgelse og evaluering af projekter på en unidimensional skala. Hvilke begrænsninger har business casens mindset i forhold til fx beregning, aggregering, abstraktion? Hvilke typer projekter skaber en business case plads til og hvilke bliver ekskluderet?

En anden mekanisme er ekspertintuition, som er tæt på det modsatte af en business case:

- Når intuitive ekspertvurderinger bliver brugt til evaluering af projekter, skaber det plads til mere kreative projekter. Ekspertintuition kan ikke artikuleres; det er normalt udtrykt som "mavefornemmelser" og muliggør mere legende, eksperimentelle og potentielt disruptive ideer. Imidlertid betyder brugen af intuition også, at du skal være opmærksom på de forstyrrelser, der introduceres i processen, siger Arisa Shollo. Her måler man ikke potentiel succes ud fra beregning af investeringsafkastet, men på tro på og forpligtigelse til succes.

Arisa Shollo
Arisa Shollo har en ph.d. og er lektor ved IT-Universitetet i København. Hendes forskning fokuserer på området mellem organisatoriske beslutningsprocesser, ledelse af it og beslutningsstøtte. Arisa Shollo interesserer sig især for at analysere virksomheders brug af information med organisatoriske beslutningsprocesser som den vigtigste teoretiske tilgang. Herunder også, hvordan organisationer samler, analyserer og bruger information til at nå organisatoriske beslutninger. Hun har udgivet og præsenteret sit arbejde i en række store internationale tidsskrifter og på konferencer, herunder Journal of Strategic Information Systems, Information Systems Journal, ICIS, ECIS, Academy of Management, EGOS og NFMOC.

Foruden business case og ekspertintuition bruges også andre mekanismer til vurdering, herunder ranglister, sponsorer, eksperter (f.eks. softwarearkitekter og andre med specifik viden om et domæne), personlige netværk og faglige netværk, etiketter, brands osv. Alle disse mekanismer former beslutningstagerens vurdering og bliver centrale i kvalificeringen af projekter. Mekanismer er derved aktive krafter som komplementerer, konkurrerer med og former hinanden såvel som den kollektive vurdering i bestemte retninger.

- En ekspert kan vurdere outcome forskelligt fra personligt netværk eller business casen. Med etiketter såsom “et strategisk projekt” eller “et fundamentalt projekt”, er projektledelsen med at til kategorisere et projekt, hvilket former, hvordan andre folk opfatter og tænker om projektet. Det er vigtigt at være opmærksom på hvilke mekanismer, der bliver brugt i en organisation og hvilken kræft hver af dem har i kvalificeringen af et projekt. Ligesom man også skal være opmærksom, når man bruger holdninger fra specialister eller eksperter, som kan være fokuseret på tekniske aspekter og efterlade andre aspekter i baggrunden, forklarer Arisa Shollo.

Tilpas mekanismer til innovationsstrategi
Ofte er der mere end en mekanisme i brug, hvilket kan skabe ubalance eller konflikt, når man skal kvalificere projekter. Men vigtigere er det, at brugen af mekanismer udgør selve virksomhedens innovationsstrategi. Ikke den strategi, som virksomheden siger, de har eller gerne vil have, men den strategi de faktisk udøver.

- Ofte hører man, at det eneste man behøver er en stærk business case. Men ofte konflikter business casen med fx eksperters holdninger eller beslutningstagernes intuition. Organisationer skal derfor overveje, hvilke mekanismer der er vigtigst, og hvordan disse mekanismer fungerer sammen i kvalificeringen af et projekt. Jo mere en organisation understreger og fremmer brugen af en bestemt mekanisme, desto mere ubalance vil der være, siger Arisa Shollo.

»

De mekanismer, som er nødvendige for at understøtte initiativer som en ny forretningside eller digital transformation er meget forskellige fra dem, der understøtter implementering af et nyt ERP-system eller opgradering af gamle systemer.

Arisa Shollo, lektor på IT-Universitetet og underviser på kurset It-projektledelse og porteføljestyring

«

Forskellige mekanismer tillader ifølge Arisa Shollo kvalifikation af forskellige typer projekter, fordi en mekanisme fremhæver vise aspekter af et projekter, mens det underminerer andre aspekter. Den vægt organisationen lægger på enkelte mekanismer bliver derved også et valg i forhold til innovationsstrategien. Hvilke typer projekter skaber mekanismerne plads til? Skaber de plads til mere effektivitet, inkrementel forbedring eller eksperimentelle ideer?

- De mekanismer, som er nødvendige for at understøtte initiativer som en ny forretningside eller digital transformation er meget forskellige fra dem, der understøtter implementering af et nyt ERP-system eller opgradering af gamle systemer. Det bedste råd er at overveje, hvad det fx betyder at bruge business case som mekanisme med dens fokus på cost-benefit. Hvad sker der med projektet, hvis du vælger den mekanisme? Hvis du vil gå efter projekter, der understøtter digital transformation, giver det så mening at bruge business case som mekanisme til at kvalificere disse projekter? Og hvordan kan projekters succes og fiasko måles, når værdi og ydelse er så usikre og tvetydige, spørger Arisa Shollo og fortsætter:

- Projekter med usikker værdi defineres ofte af smag - ikke af cost/benefit ratio. Det kan sammenlignes med et valg mellem øl eller vin. Lige meget hvor billig en øl er, så er det ikke det samme som vin. Når alt kommer til alt, er det et spørgsmål om smag. Hvis du virkelig gerne vil have vin, så kan du ikke nøjes med øl, selvom udgiften er lav. Det er det samme med projekter, der omhandler digital transformation. Du kan ikke vurdere et projekt på basis af cost-benefit, hvis det er meningen, at det skal forandre hele virksomheden.

Kursus: It-projektledelse og porteføljestyring

Organisering og ledelse af et it-projekt er i stigende grad vigtigt for mange organisationer både i den private og offentlige sektor. Forskellige perspektiver er vigtige for en forståelse af it-projekter, udfordringerne og deraf den type ledelse, der er behov for. Det overordnede mål med kurset er at gøre den studerende i stand til at analysere, reflektere over og styre et it-projekt i en organisatorisk kontekst. Første del af kurset introducerer til koncepter, teorier og forskrifter for, hvordan man praktiserer projektledelse og porteføljestyring. Anden del af kurset viser hvordan og hvorfor disse koncepter, teorier og forskrifter ofte fejler i virkeligheden.

Læs mere om kurset her.

Nyheder

Tech og videnskab: Hvordan fanger man de unges interesse?

Tech og videnskab: Hvordan fanger man de unges interesse?

12. september 2023

IT-Universitetet inviterer til inspirationsmøde om formidling af teknologi og videnskab til unge d. 12. oktober kl. 9. Mød ITU’s eget Tænk i Tech-hold, Videnskabsklubben, Villum Fondens Science i Fritiden samt Youtuberen Maria Jaris og få inspiration til, hvordan man engagerer unge i tech og videnskab, skaber diversitet, rollemodeller og gode oplevelser.

Her er IT-Universitetets to nye eksterne bestyrelsesmedlemmer

Her er IT-Universitetets to nye eksterne bestyrelsesmedlemmer

30. august 2023

Tech entreprenør, Hanne Breddam og professor, David Sands, er blevet udpeget som eksterne medlemmer af bestyrelsen på IT-Universitetet i København.

Nyt forskningsprojekt: Kortlægning af Ghanas digitale nødberedskab

Nyt forskningsprojekt: Kortlægning af Ghanas digitale nødberedskab

22. august 2023

Alena Thiel har modtaget Horizon Europes Marie Skłodowska-Curie Actions Postdoctoral fellowship til hendes projekt, MUNDI. I løbet af de næste to år vil hun undersøge de ghanesiske myndigheders brug af digitale værktøjer, som kan forudsige og lave real-time analyser af naturkatastrofer og andre humanitære kriser.

Kvinderne stormer ind på IT-Universitetets bacheloruddannelser

Kvinderne stormer ind på IT-Universitetets bacheloruddannelser

28. juli 2023

I dag har IT-Universitetet i København sendt pladstilbud ud til 455 unge fra årets rekordstore ansøgerpuljer, og i 2023 vil 4 ud af 10 af universitetets nye studerende være kvinder.

Kvinderne stempler i stor stil ind på IT-Universitetet

Kvinderne stempler i stor stil ind på IT-Universitetet

5. juli 2023

Interessen for at tage en bacheloruddannelse på IT-Universitetet (ITU) slår alle rekorder. Det er især de kvindelige ansøgere, der driver væksten i antallet af ansøgere, og der er flere kvindelige ansøgere end nogensinde før.

Anders er lige blevet kandidat i Data Science, men han har allerede sat sit præg på forskning i kunstig intelligens

Anders er lige blevet kandidat i Data Science, men han har allerede sat sit præg på forskning i kunstig intelligens

30. juni 2023

I fredags dimitterede den første årgang fra IT-Universitetets kandidat i Data Science, og med den rivende udvikling inden for kunstig intelligens er der stor efterspørgsel på kandidaternes dataanalytiske kompetencer. En af dimittenderne er Anders Giovanni Møller, der midt i specialeskrivningen sadlede om, så han kunne være blandt de første til at udgive forskning om ChatGPT.

Bevilling fra Velux Fonden skal give indblik i digitalisering af omsorgspraksisser

Bevilling fra Velux Fonden skal give indblik i digitalisering af omsorgspraksisser

28. juni 2023

Fem forskere fra IT-Universitetet i Københavns Institut for Digital Design har modtaget godt 5,7 millioner kroner fra Velux Fonden til at undersøge, hvordan digitale teknologier påvirker forholdet mellem brugere, pårørende og sundhedsvæsnet.

Nyt samarbejde skal styrke bånd mellem ITU og de maritime erhverv

Nyt samarbejde skal styrke bånd mellem ITU og de maritime erhverv

28. juni 2023

The Maritime Hub er en ny dansk organisation, der skal synliggøre Det Blå Danmark overfor studerende og forskere på IT-Universitetet i København. Med støtte fra Den Danske Maritime Fond skal der skabes tværfaglige samarbejder mellem ITUs studerende, forskere og de maritime erhverv til gavn for digitaliseringen af branchen.

ITU-forsker: Kunstig intelligens har brug for et ”reality check”

ITU-forsker: Kunstig intelligens har brug for et ”reality check”

23. juni 2023

Anna Rogers er lektor i datalogi, og hun havde sin første arbejdsdag på ITU den 15. marts. Som forsker inden for Natural Language Processing (NLP) bidrager hun blandt andet til, at vi nemmere kan afgøre om sprogmodeller, som fx bliver anvendt i systemer som ChatGPT, er pålidelige eller ej.

Vil du være nyt medlem af IT-Universitetet i Københavns bestyrelse?

Vil du være nyt medlem af IT-Universitetet i Københavns bestyrelse?

19. juni 2023

IT-Universitetet i København (ITU) skal have to nye eksterne bestyrelsesmedlemmer fra 1. oktober 2023. Derfor opfordres kandidater, der matcher én af de to profiler, til at søge hvervet.

Hanna Wirman undersøger hvordan spil anvendes på uventede måder

Hanna Wirman undersøger hvordan spil anvendes på uventede måder

19. juni 2023

Spil er over alt – også steder, hvor man ikke regner med det. Lektor ved Digital Design på IT-Universitetet Hanna Wirman undersøger, hvordan spil anvendes til andre formål end underholdning. Fx begynder onlinespil, ifølge Hanna Wirmans forskning, at spille en større rolle ved demonstrationer og internationale konflikter.

Fremtidens computerspilsdesignere skal lære at tænke bæredygtigt

Fremtidens computerspilsdesignere skal lære at tænke bæredygtigt

12. juni 2023

En tværfaglig forskergruppe undersøger, hvordan man får spiludviklere til at inkludere bæredygtighed i deres arbejde. På workshoppen, NASG Un-Jam, som blev afholdt på IT-Universitetet i København, bidrog 23 europæiske studerende til projektet ved at udvikle prototyper af spil.

ETHOS Lab på ITU inviterer flere stemmer ind i it-verdenen

ETHOS Lab på ITU inviterer flere stemmer ind i it-verdenen

8. juni 2023

ETHOS Lab er et forskningsfællesskab på ITU, der bygger på feministiske værdier og sætter fokus på at bringe mangfoldighed, diversitet og inklusion ind i tech-branchen og på ITU. ETHOS Lab har netop afviklet eventet Feminist Futures Copenhagen Hachathon, der søgte at reclaime hackatonformatet gennem feministiske værdier og at invitere nye stemmer ind i samtalen om it og teknologi.

Ieva Daukantas er PhD ved ITU og gæsteforsker ved Stanford University

Ieva Daukantas er PhD ved ITU og gæsteforsker ved Stanford University

8. juni 2023

Ieva Daukantas arbejder på sin Ph.d. i informationssikkerhed ved ITU, og i disse måneder er hun gæsteforsker på Stanford University i USA. Hun undersøger formelle metoder og beviser for sikkerhedsgarantier i maskinlæring, og hun er særligt motiveret af, at hendes forskningsområde imødekommer en stor efterspørgsel fra industrien.

To ITU-forskere er blevet tildelt bevillinger af Danmarks Frie Forskningsfond

To ITU-forskere er blevet tildelt bevillinger af Danmarks Frie Forskningsfond

1. juni 2023

De to lektorer på IT-Universitetet i København, Irina Papazu og Nutan Limaye, har netop fået støtte til deres forskningsprojekter af Danmarks Frie Forskningsfond.

ITU-forsker modtager bevilling fra The Lundbeck Foundation Investigator Network

ITU-forsker modtager bevilling fra The Lundbeck Foundation Investigator Network

1. juni 2023

Lektor i datalogi ved ITU, Stella Grasshof, har sammen med sin forskningspartner i Region Hovedstaden sikret sig en bevilling på 150.000 danske kroner fra The Lundbeck Foundation Investigator Network til deres forskningsprojekt, “Automated Analysis of Mental Disorders”.

Ny direktør i ITU Business Development skal styrke fokus på iværksætteri

Ny direktør i ITU Business Development skal styrke fokus på iværksætteri

30. maj 2023

IT- Universitetet vil i den kommende tid styrke sit fokus på rammerne for kommercialisering af forskning og på at hjælpe studerende, der ønsker at prøve kræfter med iværksætteri. Til at løfte den indsats er Nikolaj Oppermann blevet udpeget som ny direktør for ITU Business Development.

Professorportræt: ”Min legesyge tilgang er kernen i min forskning”

Professorportræt: ”Min legesyge tilgang er kernen i min forskning”

22. maj 2023

Den 26. Maj præsenterer leder af Center for Digital Play, Miguel Sicart, sin tiltrædelsesforelæsning som professor. Miguel Sicart har forsket i digitale spil i over tyve år, og i dag er han en autoritet på området. Tiltrædelsesforelæsningen har titlen ”På dybt vand”, og finder sted kl. 13.00 i Auditorium 2.

ITU-speciale vil forbedre togdriften

ITU-speciale vil forbedre togdriften

15. maj 2023

Matthias Als og Mathias Bejlegaard Madsen har begge færdiggjort en MSc i datalogi ved ITU. Deres speciale er netop blevet publiceret i et forskningstidsskrift, og de har udviklet energieffektive togkøreplaner, der både reducerer togs samlede energiforbrug og driftsomkostninger uden at gøre passagerejsetiden længere.

IT-Camp hjælper Louisa med at vælge det helt rigtige studie

IT-Camp hjælper Louisa med at vælge det helt rigtige studie

13. april 2023

Louisa er med til IT-Camp for kvinder for anden gang, og denne gang har hun taget sin veninde og sin kusine med. Louisa drømmer om en uddannelse inden for IT og bruger IT-Campen til at finde ud af, hvilken studieretning hun er mest interesseret i.

Kontakt os

Telefon
+45 7218 5000
E-mail
itu@itu.dk

Alle kontaktoplysninger

Tilgængelighedserklæring

Find os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark
Find vej

Følg os

ITU Student /
Privatliv /
EAN-nr. 5798000417878/
CVR-nr. 29 05 77 53 /
P-nummer 1005162959

Denne side er udskrevet fra https://en.itu.dk/research/departments/digital-design-department-new/research/adaptive-environments