Åbent hus 2023 - bacheloruddannelser
Til åbent hus har du mulighed for at besøge IT-Universitetet og på egen krop mærke energien, der er på universitetet.
Du kan møde studerende og studievejledere, som er klar til at svare på dine spørgsmål, og du kan høre oplæg, som vil give dig et dybere indblik i de enkelte uddannelser, deres fagligheder og karrieremuligheder.
Du kan møde os og lære mere om vores bacheloruddannelser til åbent hus tirsdag den 28. februar 2023 kl. 14:30-19:30.
SE PROGRAM
Når du deltager i Åbent Hus, får du et indtryk af, hvordan det er at studere på IT-Universitetet, og hvor mange forskellige typer af studerende, der er på universitetet. Du er velkommen til at gå rundt på universitetet for at mærke stemningen og se nærmere på vores flotte bygning, auditorier og faciliteter.
Ved åbent hus kan du besøge boder, hvor du let kan tale med studievejledere og studerende og få svar på dine spørgsmål. De kan bl.a. sætte dig ind i uddannelsernes faglige indhold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, optagelsesregler, studiemiljøet og mulighederne for udlandsophold.
Du kan høre oplæg om vores uddannelser. Her kan du bl.a. høre studievejledere og studerende fortælle om hverdagen som studerende på IT-Universitetet, om uddannelsernes indhold, adgangskrav, optagelse og om at læse en uddannelse på engelsk.
Vi glæder os til at se dig!
Du kan finde vej med kort og ruteplan.