Kandidatlinjen Digital Design og Kommunikation beskæftiger sig med, hvordan kommunikation, formidlet gennem digitale medier, påvirker vores liv og hverdag - set ud fra en kulturel, teknisk og social vinkel. På studiet kommer du til at arbejde med både praktiske og teoretiske problemstillinger, og får mulighed for at være med til at skabe morgendagens kommunikation. |
| Mere om studiet: Faglige områder Hvem læser Digital design og kommunikation? Kompetencer Studiestruktur og kurser Projekter Speciale |
![]() |
| Faglige områder Uddannelsens faglige rygrad består af fire obligatoriske moduler og to valgfrie moduler. De obligatoriske moduler er: Design af interaktive produkter, Digitale medier i teori og praksis, Multimedieapplikationer og Kommunikationsstrategier inden for it. På uddannelsen får du indgående kendskab til fagets teori og metoder og får mulighed for at arbejde med en høj grad af tværfaglighed. Nogle af de centrale faglige områder på uddannelsen er digitale medier, interaktionsdesign, konceptudvikling, usability, digital retorik og kommunikation. Uddannelsen er både teoretisk og praktisk orienteret. Det betyder, at du kommer til at arbejde med eksempelvis design af multimedieprodukter og gennemføre usability-tests på baggrund af et solidt teoretisk og metodisk fundament. Til toppen |
| Hvem læser Digital design og kommunikation? For at bliver optaget på kandidatuddannelsen i Digital design og kommunikation skal du som minimum have en bacheloruddannelse eller en professionsbachelor. De studerende på DDK kommer fra meget forskellige faglige baggrunde; fra humaniora og kreative uddannelser indenfor musik, kunst og design, over naturfaglige uddannelser i biologi og datalogi, til samfundsvidenskabelige uddannelser i eksempelvis sociologi, geografi og statskundskab. Denne diversitet skaber et kreativt og dynamisk fagligt miljø. Projekter gribes an fra mange forskellige perspektiver, og viden skabes i nye spændingsfelter på tværs af faglige discipliner. Studiet er desuden meget fleksibelt, hvilket også gør, at man har mulighed for at danne sin helt egen unikke profil. Uanset din baggrund, har du lyst til at arbejde teoretisk og praktisk, kreativt og innovativt med de digitale medier, med kommunikation og konceptudvikling, og indgå i tværfaglige teams sammen med andre studerende. Til toppen |
| Stærke kompetencer Med en kombination af teoretisk indsigt og praktiske færdigheder, opbygger du kompetencer, der sætter dig i stand til at arbejde strategisk med digital kommunikation. Som færdig DDK-kandidat opnår du blandt andet kompetencer inden for konceptudvikling, projektledelse, grafisk design, digital kommunikation, organisation, brugervenlighed, design og konstruktion af web- og multimedieproduktioner samt interaktion.
Uddannelsens indhold og måden man arbejder sammen på under uddannelsen klæder dig godt på til at indgå i teamwork og projektledelse. |
Studiestruktur og kurser |
Projekter |
| Speciale Kandidatuddannelsen i Digital Design og Kommunikation afsluttes med et specialet. I specialet fordyber du dig i et fagligt afgrænset emne. Et speciale kan have karakter af at være eksperimenterende, formidlende eller nyskabende. Du kan vælge at skrive specialet individuelt eller i gruppe. Information om omfang af projekter og specialer Til toppen |


